Serie A

Medie: Atalanta har budt på endnu en dansker

Atalanta råder i forvejen over to danskere i form af Joakim Mæhle og Rasmus Højlund, og nu har Serie A-klubben efter sigende sendt et bud i retning af endnu en dansker.

Atalanta Logo
Vær opmærksom på, at dette er en rygtehistorie

Atalanta har haft sin andel af succes med danskere i klubben de seneste år, og nu kan endnu en være på vej.

Således har Serie A-klubben angiveligt sent et bud afsted på Victor Nelsson.

Det skriver flere tyrkiske medier, herunder Spor Arena.

Det forlyder sig videre, at Galatasaray skulle have afvist buddet fra Atalanta på 15 millioner euro, svarende til lige knap 112 millioner kroner.

Spor Arena skriver, at Atalanta skal diske op med 25 millioner euro, hvis de vil udløse frikøbsklausulen på Victor Nelsson.

Selvom et bud i den størrelsesorden næppe er lige på trapperne, så forventes det ifølge mediet, at Atalanta sender et nyt bud på mere end de 15 millioner euro, som man har fået afvist.

Atalanta mister vigtige point efter sen scoring

Den danske midtstopper skiftede fra F.C. København til Galatasaray i sommeren 2021, og har sidenhen noteret sig for 76 kampe for den tyrkiske storklub.

Ifølge Spor Arena forventes flere klubber at melde sig ind i kampen om Victor Nelssons underskrift når sæsonen er omme, og danskeren selv skulle også have et ønske om at tage næste skridt i sin karriere – men om han drømmer om at tilslutte sig Joakim Mæhle og Rasmus Højlund i Atalanta, melder mediet intet om.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P