Europæisk Fodbold

Mauro Icardi blev den store i tyrkisk danskeropgør

Victor Nelsson og Galatasaray spillede sig alvorligt tæt på det tyrkiske mesterskab, da de tirsdag aften slog David Jensen og Istanbulspor.

Mauro Icardi blev den store i danskeropgøret i Tyrkiet mellem David Jensen og Istanbulspor og Victor Nelsson og Galatasaray.
Foto: Umit Bektas/Reuters/Ritzau Scanpix

Sidste år løb Andreas Cornelius og Trabzonspor med hæderen, og i denne sæson tyder alt på, at en ny dansker bliver tyrkisk mester.

Victor Nelsson er den Galatasaray-spiller, der har spillet flest minutter i den tyrkiske liga i denne sæson, og tirsdag spillede han som vanligt fuld tid, da Istanbul-klubben slog David Jensen og Istanbulspor 0-2 i lokalopgøret.

Det blev dog hverken David Jensen eller Victor Nelsson, der løb med overskrifterne tirsdag men derimod argentinske Mauro Icardi og italienske Nicolo Zaniolo.

Argentiske Icardi stod for de positive overskrifter set med Galatasaray-briller, da han 11 minutter inde i første halvlegs passerede David Jensen og gjorde det til 0-1 på straffespark.

Det var blandt andet en mindre skade til Victor Nelsson, der havde givet de mange ekstra spilleminutter, og de blev endnu flere, da straffesparket først skulle igennem VAR.

Derfor nåede Mauro Icardi faktisk også at gøre det til 0-2 13 minutter inde i første halvlegs overtid, men denne gang blev argentinerens scoring annulleret for offside.

Da kampen gik ind i den afsluttende fase havde Istanbulspor stadig mulighed for at få point med fra kampen, og den mulighed blev ikke mindre, da Nicolo Zaniolo med et kvarter tilbage af kampen plantede sine støvleknopper i lysken på Istanbulspors Mehmet Yesil. Efter VAR-gennemgang blev hans gule kort vekslet til et direkte rødt kort.

Ét minut før tid blev det dog alligevel 0-2 for de gæstende mesterskabsfavoritter, da Victor Nelsson nærmest mirakuløst clearede et farligt angreb fra Istanbulspor. Clearingen satte gang i en omstilling, hvor Kerem Akturkoglu smukt fandt Mauro Icardi, som lagde den flot forbi David Jensen til slutresultatet 0-2.

Med sejren har Galatasaray med tre kampe tilbage otte point ned til både Fenerbahce og Besiktas, men Fenerbahce har dog fire kampe tilbage, hvoraf den ene giver tre sikre point, da det er en kamp mod Hatayspor, som i februar trak sig fra ligaen som følge af jordskælvet i Hatay-provinsen. Fenerbahce og Galatasaray mødes i sæsonens sidste kamp indbyrdes i en kamp, hvor Galatasaray har fordel af hjemmebane.

For David Jensen og Istanbulspor er der efter tirsdagens kamp fortsat syv point ned til Giresunspor under nedrykningsstregen. Mens Istanbulspor har tre kampe tilbage, har Giresunspor fire, hvoraf den ene er tre sikre point, da det er mod Gaziantep, som tidligere på sæsonen blev trukket ud af ligaen som følge af jordskælvet i det sydlige Tyrkiet.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P