Journalist: Hvis bare Ronaldo var taget til Arsenal…
Den britiske journalist Piers Morgan har førhen haft nogle interessante samtaler med Cristiano Ronaldo, og nu mener han, at Arsenal havde været et andet sted, havde de hentet den portugisiske målmaskine.
Hvis og hvis…
Hvis Cristiano Ronaldo ikke var taget til Saudi-Arabien, hvor var han så endt?
Ifølge den britiske journalist Piers Morgan var han nok stadig i Premier League. Nærmere bestemt Arsenal. Et skifte, som han mener, Ronaldo var interesseret i.
Og det ville også have gjort underværker for ‘The Gunners’, hvis man spørger Piers Morgan, der er Arsenal-tilhænger og tit tweeter om klubben.
– Gør grin som i vil, men hvis vi (Arsenal, red.) havde hentet Ronaldo, da han forlod [Manchester] United – som han var interesseret i – ville vi have vundet ligaen.
– Han ved, hvordan man vinder store trofæer, og hvordan man scorer mål, når det virkelig gælder, skriver Piers Morgan på sin Twitter-profil.
Som bekendt blev Cristiano Ronaldo ikke i Premier League, eller europæisk fodbold for den sags skyld, men derimod saudi-arabiske Al-Nassr, der lige nu kæmper om mesterskabet i ørkenstaten.
Her indtager Al-Nassr i skrivende stund andenpladsen med fem point op til Al-Ittihad på førstepladsen og fire kampe tilbage af sæsonen.
Medie: Manchester United detaljer fra første handel – Napoli-stjerne på vej indSiden 38-årige Cristiano Ronaldo skiftede græsset ud med ørkensandet i vinters, er det blevet til 13 kampe i den saudi-arabiske Premier League.
Her står han noteret for 12 scoringer og to oplæg.