3F Superligaen

FCM gafler ‘Head of Physical Performance’ i Sønderjyske

FC Midtjylland oplyser tirsdag, at man har indgået en aftale med Yannick Durand, som kommer til klubben efter 10 år i Sønderjyske.

FCM logo

Der sker ændringer i FC Midtjyllands fysiske sektor.

Således oplyser FCM tirsdag, at man har hentet 38-årige Yannick Durand til klubben som ny Head of Physical Performance.

Med andre ord, så bliver han træneren med ansvaret for det fysiske område i klubben.

Franskmanden kommer til FC Midtjylland efter intet mindre end 10 år i Sønderjyske.

– Jeg har haft ti gode år i Sønderjyske Fodbold, og jeg er fortsat meget glad for at være her. Men FC Midtjylland er en stor klub i Danmark, og jeg føler, at jeg er klar til at tage næste skridt i min karriere.

– Jeg har oplevet en masse med Sønderjyske Fodbold, og jeg holder af folkene i klubben, så jeg vil helt sikkert fortsat komme forbi Sydbank Park, når tiden tillader det. Jeg ønsker klubben alt det bedste, og mit helt store ønske er, at det ender med en oprykning, siger Yannick Durand til både FC Midtjyllands– og Sønderjyskes hjemmesider.

FCM oplyser videre, at ansættelsen træder i kraft efter sommerferien.

Tilgangen af Yannick Durand sker som et led i en intern omstrukturering af den fysiske stab i FC Midtjylland.

– Vi ønsker hele tiden at optimere både på og udenfor banen, og vi tror på, at denne omstrukturering kan være med til at udvikle klubben yderligere lige fra akademi til førstehold, siger Thomas Bay, der fremover kommer til at overgå til en ny rolle som Performance Director med ansvar for staben i Performance, Sports Science, Medical og køkkenafdelingen i FC Midtjylland.

Yannick Durand har en baggrund i atletik fra Bordeaux i Frankrig, men har sidenhen specialiseret sig i fodbold i Sønderjyske.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P