3F Superligaen

Uwe Rösler roser AGF-profil til skyerne efter FCN-kamp: Bliver nødt til at tage hatten af

AGF-cheftræner Uwe Rösler har næsten kun rosende ord til overs for Mikael Anderson efter 1-1-kampen mod FC Nordsjælland - midtbanemotoren får dog også en lille stikpille med på vejen.

Uwe Rösler roser AGF's Mikael Anderson.
Foto: Ernst Van Norde/Ritzau Scanpix

Det blev til 1-1, da FC Nordsjælland gæstede AGF på Ceres Park søndag.

Ikke det ønskede resultat for hverken hjemmeholdet eller gæsterne, der begge drømmer om guld i denne sæson.

Men selvom det ikke blev til tre point for AGF, har Uwe Rösler efter kampen alligevel behov for at rose en af sine spillere.

Således ville han gerne lige knytte en kommentar eller to til Mikael Anderson, da han afgav interview til Viaplay efter kampen.

– Jeg er virkelig tilfreds med Mikael Andersons præstation i dag (søndag, red.). Det var høj klasse.

– Den måde, han præsterede på; frygtløs, virkelig god én-mod-én, kreativ i både omstillingsspillet og åbent spil.

– Jeg kan godt være lidt hård overfor Mikael nogle gange på grund af hans positionering, men han er virkelig kommet langt. Han scorer mål og skaber mål. Sådan som han spillede i dag, der bliver jeg nødt til at tage hatten af for ham, lyder det fra den karismatiske AGF-cheftræner.

Med de gode ord af vejen, havde Uwe Rösler vel sparet op i banken til også lige at sende en drilsk stikpille i retning af sin midtbanemotor.

Her blev han spurgt ind til det frispark, som Peter Bjur sparkede i mål i kampens døende minutter – et frispark, som Mikael Anderson har fortalt, at han gav til sin holdkammerat, i stedet for at sparke selv.

– Jeg tror, at efter frisparket i første halvleg, så var det en klog beslutning, siger Uwe Rösler med et grin inden han forlader interviewet.

Mål og Highlights: Se sen AGF-scoring aflyse FC Nordsjælland-fest i Aarhus

Med det ene point har AGF nu fem point op til F.C. København på førstepladsen, mens FC Nordsjælland fortsat er fire point foran.

Viborg FF kan overhale Aarhus-klubben senere mandag, hvis de lykkes med at sejre over Randers FC.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P