3F Superligaen

FCN-profil forventes færdig for resten af sæsonen

FC Nordsjælland-profilen Emiliano Marcondes har formentlig spillet sin sidste kamp i denne sæson.

Emiliano Marcondes skadet.
Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix

FC Nordsjælland må fortsætte guldjagten uden Emiliano Marcondes – formentligt.

Den tekniske kreatør var ellers udtaget til opgøret mod AGF søndag, men ved startfløjt var han hverken at finde på banen eller på bænken.

TV-transmissionen viste i stedet Emiliano Marcondes bevæge sig rundt med en skinne om foden, og meldingen fra cheftræner Johannes Hoff Thorup er da også ganske dyster.

Adspurgt om Marcondes er færdig for resten af sæsonen, lyder svaret:

– Ja, det ser rigtig svært ud for ham, siger FCN-cheftræneren til bold.dk.

Kampen mellem FC Nordsjælland og AGF endte 1-1 på Ceres Park, og FC Nordsjælland har dermed måttet overgive førstepladsen i Superligaen til F.C. København.

Emiliano Marcondes kom til Farum-klubben denne vinter på en lejeaftale fra Bournemouth, og står lige nu til at skulle vende retur til Premier League-klubben til sommer – han kan dermed have spillet sin sidste kampe i FCN-trøjen i denne omgang.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P