3F Superligaen

Eksperter uenige: Sådan ender top 4 i Superligaen

Kenneth Emil Petersen og Stig Tøfting er ikke helt enige om, hvordan Superligaen ender. Se de to eksperters forudsigelser her.

Sådan ender Superligaen.
Foto: Claus Bech/Ritzau Scanpix

Superligaens top er tæt… Meget tæt.

Alligevel blev de fodbold-hungrende fodboldfans lidt klogere i løbet af søndagen i forhold til, hvordan stillingen i Superligaen potentielt set kan se ud, når de sidste Superliga-opgør i denne sæson fløjtes af den 4. juni lidt før klokken 19:00.

Med dagens sejr til F.C. København mod rivalerne fra Brøndby IF, er løverne nu tilbage i spidsen af ligaen, mens Brøndby efterhånden er uden for rækkevide af de europæiske pladser.

Omvendt blev det til et kryds i opgøret mellem AGF og FC Nordsjælland, hvilket åbner døren for, at Viborg FF for alvor kan melde sig ind i kampen om metal mandag aften, når kløverklubben gæster Cepheus Park og Randers FC i Randers.

Samlet set er der dog ikke langt mellem de fire øverst placerede klubber i Superligaen. Seks point adskiller således Viborg FF på fjerdepladsen og F.C. København på førstepladsen. Og Viborg har, som nævnt, en kamp i hånden.

Derfor var der også en smule uenighed mellem Kenneth Emil Petersen og Stig Tøfting i Onside-studiet i forhold til, hvordan top 4 i Superligaen kommer til at ende.

Enige er de dog om de øverste to placeringer. F.C. København genvinder mesterskabet og FC Nordsjælland må tage sig til takke med en sølvmedalje.

Download Campo app Download Campo app Download Campo app

De to næste placeringer er der dog uenighed om. Her mener Stig Tøfting, at AGF trækker det længste strå, mens Viborg FF-spillerne må se medaljerne gå deres næser forbi – og dermed også muligheden for deltagelse i europæiske turneringer i den kommende sæson.

Kenneth Emil Petersen er dog uenig i Stig Tøftings analyse. Han mener i stedet, at det er Viborg FF, der tager sig af bronzemedaljerne, mens AGF degraderes til en fjerdeplads.

Stig Tøftings top 4-vurdering:

4. Viborg FF
3. AGF
2. FC Nordsjælland
1. F.C. København

Kenneth Emil Petersens top 4-vurdering:

4. AGF
3. Viborg FF
2. FC Nordsjælland
1. F.C. København

Efter 20.000 simuleringer: Sådan ender Superligaen i både top og bund

Ser man bort fra kampen mellem Randers FC og Viborg FF, der afslutter denne spillerunde mandag aften, så resterer der fortsat tre spillerunder af Superliga-sæsonen, hvor klubberne mødes på kryds og tværs.

Meget kan således nå at ændre sig inden starten af juni, hvor det hele finder sin endelige afgørelse.

I næste spillerunde tager Brøndby IF turen til Viborg, F.C. København skal forsøge at fastholde førstepladsen mod AGF, mens FC Nordsjælland får besøg af Randers FC.

Se den øjeblikkelige stilling i Superligaens Mesterskabsspil herunder

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P