
Barca-komet afviser rygter
Gavi giver udtryk for, at han ikke står på tærsklen til et klubskifte.

Foto: Josep Lago/AFP/Ritzau Scanpix
Gavi skal ingen steder.
Bayern München og Chelsea er blot to af de klubber, som har været sat i forbindelse med FC Barcelonas 18-årige Gavi.
I kølvandet på den catalanske storklubs LaLiga-triumf søndag aften, har hovedpersonen dog selv givet udtryk for, at fremtiden ligger i Barca.
– Det her er min første titel her, og det her er min drømmeklub – det er Barca.
– Jeg håber, at der kommer mange flere, siger Gavi til Barca TV.

Med en 2-4-sejr ude mod lokalrivalerne Espanyol, kunne FC Barcelona søndag aften fejre det spanske mesterskab efter at have været tophold i LaLiga stort set hele sæsonen.
Gavi står i denne sæson noteret for 33 kampe i LaLiga.