Journalist: City-profil er en af de mest undervurderede det sidste årti
Manchester City har utvivlsomt et stjernespækket hold, men især en af dem er langt, langt undervurderet ifølge Fabrizio Romano.
Der løber masser af stjerner rundt i Manchester City.
Én af dem er Ilkay Gündogan, som stod for to mål og et oplæg, da City tidligere søndag slog Everton med 3-0 på udebane.
Den 32-årige midtbanemand har i den seneste tid været rygtet væk fra City, hvor FC Barcelona angiveligt skulle stå med åbne arme ifølge transferjournalisten Fabrizio Romano, der også roser tyskeren til skyerne.
– Ilkay Gündogan er klart en af de mest undervurderede spillere det seneste årti efter min mening.
– Han leverer altid når presset er højt og top-præstationer er nødvendige. Fremtiden er stadig åben, og Barça presser på for at skrive under med ham, skriver Romano på sin Twitter-konto.
Ilkay Gündogan står i denne sæson noteret for 46 kampe i alle turneringer. Her er det blevet til syv scoringer og seks oplæg.
Mål og Highlights: Se ustoppelige Manchester City sejre sikkert over EvertonI artiklen herover kan du se målene fra søndagens City-sejr over Everton, hvor Gündogan brillerede.