Europæisk Fodbold

AEK Athen og Jens Jønsson er græske mestre

Søndag aften bød på sidste spillerunde i den græske liga, hvor AEK Athen sikrede sig mesterskabet mod Volos F.C.

Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Mestrene af Grækenland er fundet, og der er en dansker iblandt.

Jens Jønsson var nemlig en del af det AEK Athen-mandskab, der søndag aften vandt 4-0 over sjettepladsen fra Volos F.C. i den sidste spillerunde af den græske Superliga, og dermed også titlen som græske mestre foran næsen på Panathinaikos.

Jønsson, som tidligere har spillet i AGF, startede på den offensive midt, og der forblev han hele kampen til trods for, at han ikke var indblandet i nogen af AEK Athens fire scoringer.

AEK er dog ikke helt færdige med sæsonen endnu. De har nemlig stadig tilgode at spille den græske cup-finale mod PAOK onsdag den 24. maj, hvor de kan vinde ‘The Double’.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P