Premier League

Guardiola raser: Eurovision kan ødelægge Citys Treble-drømme

Det europæiske Melodi Grand Prix har direkte indflydelse påf Manchester Citys kampprogram, og det huer bestemt ikke manager Pep Guardiola.

Manchester City-manager Pep Guardiola er træt af, at holdets kamp mod Everton er flyttet som følge af Eurovision Song Contest.
Foto: Javier Soriano &Ida Marie Odgaard/AFP/Ritzau Scanpix

Der bliver sikkert både fest og farver i Liverpool lørdag aften.

Den nordvestengelske by er værter for det årlige europæiske melodi grand prix, eller Eurovision.

En der dog med sikkerhed ikke kommer til at tage del i festlighederne er Manchester City-manager, Pep Guardiola.

Han kommer dog til Liverpool i løbet af weekenden, men det bliver søndag i stedet for lørdag, da Manchester Citys Premier League-kamp mod Everton er flyttet til lørdagen, da der ikke er politi nok i Liverpool til, at begge begivenheder kan afholdes samtidig.

– Jeg vil ikke lade mig distrahere af Real [-kampen], for vi har tid – ikke meget tid, for vi spiller søndag, mange tak [..] men kampen på Goodison Park er en prioritet, lød det fredag fra Guardiola.

Guardiola og Manchester City er med afstand det mandskab, der er mest presset i forhold til afgørende kampe denne sæson.

Foran Manchester-klubben ligger en tæt topstrid i Premier League, ligesom de har både Champions League-semifinalen og dermed en potentiel finale samt FA Cup-finalen mod Manchester United at se frem til.

Mål og Highlights: Se De Bruyne sikre Manchester City remis efter hæsblæsende CL-semifinale mod Real Madrid

– Det er kampprogrammet med den her mængde kampe, der er problemet. Vi kunne ikke spille på lørdag på grund af Eurovision i Liverpool, og vi har ikke politi nok til begge begivenheder på samme tid.

– Vi er nødt til at tilpasse os. Hvad kan vi ellers gøre? Vi ville have foretrukket at spille lørdag, så vi kunne forberede os mere, helt klart. Det er, som det er. Jeg vil ikke skændes om kampprogrammer mere – hverken i UEFA eller i Premier League.

– Jeg forstår det ikke, men jeg gider ikke skændes om det mere. Jeg forstår det ikke, men vi er nødt til at tilpasse os, så det er underordnet, lød det fra spanieren.

Manchester City kom fra første semfinale mod Real Madrid i den spanske hovedstad med et 1-1-resultat, der gør, at de stadig er favoritter til at gå hele vejen.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P