Premier League

Ny favorit til Tottenham-job – Nagelsmann ude af billedet

Jobbet som manager i Premier League-klubben Tottenham er fortsat ledigt, men nu er en ny mand favorit til at sætte sig i det varme sæde.

Tottenham har endnu ikke fundet sin nye manager, men nu er Xabi Alonso udnævnt som ny favorit, efter Julian Nagelsmann er dømt helt ude af billedet.
Foto: Ciro De Luca/Reuters/Ritzau Scanpix
Vær opmærksom på, at dette er en rygtehistorie

Seks styks har været igennem rollen som manager i Tottenham, siden Mauricio Pochettino sidst i 2019 blev fyret.

Syvende mand ventes at blive præsenteret inden længe, og fredag er det på rygteplan lidt overraskende Xabi Alonso, som har overtaget favoritværdigheden.

Flere engelske medier melder fredag samstemmigt, at den tidligere favorit, tyske Julian Nagelsmann, er helt ude af billedet.

Spanske Xabi Alonso, der tidligere har spillet fem sæsoner i Premier League for Liverpool, er lige nu cheftræner for tyske Bayer Leverkusen, som han i denne sæson har ført til semifinalen i Europa League, hvor de torsdag tabte 1-0 til Tottenhams tidligere manager, José Mourinho, og AS Roma.

Også Feyenoords Arne Slot er angiveligt kandidat til rollen som manager i Tottenham, mens Vincent Kompany, der tidligere var i spil, forlængede sin kontrakt med Burnley tidligere på ugen.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P