Premier League

Moyes indrømmer: God chance for at miste Declan Rice

West Ham har i Declan Rice en særdeles eftertragtet herre, og klubbens manager er da også klar over, at de risikerer at miste ham.

West Ham manager David Moyes erkender nu, at det kan blive svært for klubben at holde på Declan Rice.
Foto: Tony Obrien/Reuters/Ritzau Scanpix

Der er nærmest ingen Premier League-klubber med respekt for sig selv, der ikke er meldt interesseret.

Declan Rice har i efterhånden adskillige sæsoner været særdeles eftertragtet, og på det seneste er særligt Arsenal blevet udpeget som en kommende destination for den engelske landsholdsspiller.

Den 24-årige West Ham-anfører har kontrakt til næste sommer, men klubben har en option på at forlænge den kontrakt med yderligere ét år. Alligevel er London-klubben godt klar over, at der kan komme en situation, hvor de ikke kan holde på kaptajnen.

– Vi håber helt ærligt, at han bliver. Vi vil elsker at have ham som West Ham-spiller, men vi er klar over, at det ikke nødvendigvis er tilfældet efter sæsonen.

– Det er ét af scenarierne i forhold til planlægning. Der er en plan, der indebærer, at vi har Dec her, men vi er også fuldt ud bevidste om, at der er en god chance for, at vi ikke har ham, lyder det fra West Ham-manager David Moyes ifølge ESPN.

Declan Rice spillede ungdomsfodbold i Chelsea, som også har været en af de mange klubber, som har været meldt interesseret i midtbanespilleren.

Også Manchester City, Manchester United, Newcastle og Liverpool menes at monitorere Rice-situationen.

West Ham slog i sidste uge Manchester United 1-0, og dermed har London-klubben mere eller mindre sikret sig selv endnu en sæson i Premier League. Torsdag slog de hollandske AZ i den første af to semifinaler i Conference League.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P