Premier League

Medie: Mahmoud Dahoud nærmer sig Premier League

Mahmoud Dahoud får ikke forlænget sin kontrakt i Dortmund, men nu lader det til, at han skifter Bundesligaen ud med Premier League.

Mahmoud Dahoud er færdig i Dortmund denne sommer, og nu lader det til at karrieren fortsætter i Premier League-klubben Brighton.
Foto: Kai Pfaffenbach/Reuters/Ritzau Scanpix
Vær opmærksom på, at dette er en rygtehistorie

Et skridt op eller et skridt ned.

De fleste vil nok mene, at Premier League er et skridt op fra Bundesligaen.

De fleste vil nok også mene, at Brighton er et skridt ned i forhold til Dortmund.

Uanset skridtets vertikale retning så er det ifølge transferjournalist, Fabrizio Romano, det skridt, som tysk-syren Mahmoud Dahoud har valgt at tage.

Den 27-årige midtbanespiller fik tidligere på sæsonen besked på, at han ikke ville få forlænget sin kontrakt i Dortmund, og nu lader det altså til, at Premier Leagues overraskende tophold bliver hans næste destination.

Brighton er ifølge Romano tæt på en mundtlig aftale med Dahoud, som kommer til klubben på en fri transfer.

Officielt: Brighton henter Championship-brasser

Brighton hentede tidligere på måneden brasilianske Joao Pedro i Watford, og også Liverpool-veteranen James Milner sættes kraftigt i forbindelse med ‘Mågerne’ fra den engelske sydkyst.

Brighton er i forud for weekendens kampe nummer syv i Premier League, men ligaens største overraskelse har flere kampe i hånden i forhold til sine nærmeste modstander, og endnu er det slet ikke utænkeligt, at den i næste sæson står på europæisk fodbold for Roberto de Zerbi og kompgani.

Brighton møder søndag Arsenal.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P