
Kulusevski har det hårdt i Tottenham: Jeg er så skuffet
Det har været nogle hårde måneder for Dejan Kulusevski i Tottenham og nu taler han ud om sine præstationer.

De seneste måneder har ikke været sjove for Tottenhams tilhængere, der har måttet se til, mens deres hold har lidt det ene nederlag efter hinanden.
Denne periode har resulteret i hele to manager-fyringer, og nu er det altså klubbens egen Ryan Mason, der står midlertidigt i spidsen.
Situationen hujer ikke just spillerne og senest var det danske Pierre-Emile Højbjerg, der i et interview med Viaplay fik sagt, at han skammer sig over holdets præstation i kampen, hvor Tottenham tabte med cifrene 6-1 ude imod Newcastle.
Nu er det svenske Dejan Kulusevski, der har udtrykt sine frustrationer over de seneste måneder.
I et indlæg på klubbens egen hjemmeside, fortæller han, at han er skuffet over sine egne præstationer i Tottenham-trøjen:
– Det har været hårdt. Jeg er så skuffet over mine præstationer i de seneste måneder, fortæller svenskeren og fortsætter:
– Det har været meget op og ned denne sæson. Det har været hårdt, men jeg skal kunne præstere uanset hvad, afslutter Kulusevski.

Tottenham befinder sig i skrivende stund på Premier Leagues sjetteplads, hvorfra de håber at kravle op og få en plads i Europa- eller Champions League.