
Video: Se Simon Kjær ånde lettet op – VAR afblæser Inter-straffespark
Simon Kjær var lige ved at komme i en meget uheldig hovedrolle i første halvleg af Champions League-semifinalen mellem AC Milan og Inter.

AC Milan har fået en rædselsstart på Champions League-semifinalen mod Inter.
Simon Kjær og co. er kommet bagud 2-0 på 11 minutter og har generelt set været trykket alt for langt tilbage i første halvleg.
Danskeren var selv ved at bringe sig i en meget uheldig hovedrolle og give Inter muligheden for en nem 3-0-scoring, da han efter en halv times spil begik et klodset straffespark på Lautaro Martinez.
Heldigvis for Kjær og holdkammeraterne viste TV-billederne tydeligt, at kontakten mellem danskeren og argentineren var meget begrænset, og VAR annullerede både straffesparksdommen og Kjærs gule kort.
Du kan se episoden i videoen øverst i artiklen!