Premier League

Så er klargørelsen til Premier League igang: Burnley henter tysk forstærkning i Gladbach

Burnley præsenterer nu sin første forstærkning siden oprykningen til Premier League med købet af den tyske stopper.

Foto: Burnleyfootballclub.com

Vincent Kompany og Burnley har påbegyndt forberedelserne til deres retur til Premier League.

Klubben kan således i dag præsentere dens første indkøb siden oprykningen til Premier League.

Onsdag oplyser klubben nemlig på sin hjemmeside, at man har aktiveret købsklausulen i den tyske stopper, Jordan Beyers, lejekontrakt, så aftalen med den ellers Gladbach-ejede stopper nu er permanent.

Efter at have været på leje fra Borussia Mönchengladbach hos Championship-mestrene siden september har Beyer skrevet under på en permanent aftale, der holder ham i Burnley de næste fire år.

For tyskeren selv har beslutningen haft meget at gøre med den succes, han og holdet har oplevet under Vincent Kompany i indeværende sæson.

– Jeg kunne ikke være gladere i øjeblikket. At løfte trofæet mandag, vinde ligaen og nu at blive en Claret på en permanent basis. Jeg har nydt at være her, siden øjeblikket jeg trådte ind i bygningen. Det er som et hjem for mig, fortælle han til klubbens hjemmeside.

Download Campo app Download Campo app Download Campo app

Siden starten på sit lejeophold i september har Beyer spillet 35 kampe for the Clarets og har sammen med resten af Burnley-defensiven holdt 18 cleansheets.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P