Efter nedtrådt straffesparksplet mod FCK: FCN-profil får advarsel af Disciplinærinstans
Fodboldens Disciplinærinstans har givet Jacob Steen Christensen en advarsel på efterbevilling, efter han inden et straffespark trådte i straffesparkspletten.
Usportsligt opførsel får nu konsekvenser for Jacob Steen Christensen fra FC Nordsjælland.
Da F.C. København i kampen på Right To Dream Park mod FC Nordsjælland fik tildelt straffespark, forsøgte danskeren at ødelægge ellevemeterpletten med sin støvle.
Men det er ikke gået ubemærket hen hos Fodboldens Disciplinærinstans, der nu straffer den centrale midtbanespiller på efterbevilling.
Det fremgår af instansens hjemmeside, hvor kendelsen er blevet offentliggjort.
Her klargører Disciplinærinstansen, at FCN-profilen får en advarsel for episoden, der klassificeres som usportslig opførsel.
– Fodboldens Disciplinærinstans finder, at FC Nordsjælland-spilleren ved sin adfærd ved bevidst at træde i straffesparkspletten umiddelbart inden straffespark til modstanderen har udvist usportslig adfærd, skriver instansen i kendelsen.