Europæisk Fodbold

Celtic-dansker nomineret til flot hæder i den skotske liga

Matt O'Riley har vist sig flot frem i den skotske Premier League i denne sæson og bliver nu belønnet med en nominering til sæsonens unge spiller.

Crystal Palace jagter Matt O'Riley.
Foto: Russell Cheyne/Reuters/Ritzau Scanpix

Danske Matt O’Riley har haft en forrygende sæson i Skotland.

For Celtic har den unge dansker lavet 12 oplæg og fire mål i den skotske Premier League.

Og nu belønnes danskeren også for sine præstationer i Skotland. I første omgang dog kun i form af en nominering til, men muligvis som vinder af, prisen som årets unge spiller i den bedste skotske liga.

O’Riley har været en nøglefigur for Celtic, der i weekenden sikrede sig det 53. skotske mesterskab i historien, og nu er han altså et af fire navne, der potentielt kan løbe med kåringen som som den bedste unge spiller i 2022/23-sæsonen.

Danskeren er nomineret sammen med sin holdkammerat, 21-årige Liel Abada, mens også Malik Tillman fra Glasgow Rangers og Albion Rovers’ Charlie Reilly har muligheden for at nappe prisen for næsen af den danske midtbanespiller.

Selvom Celtic er blevet mestre, er der stadig fem spillerunder tilbage i sæsonen for Celtic, der tilmed kan nå at sikre sig the double med en sejr i pokalfinalen over Inverness den 3. juni.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P