Carlo Ancelotti skriver CL-historie i Manchester: Overtager førstepladsen fra Sir Alex Ferguson Foto: Isabel Infantes/Reuters/Ritzau Scanpix
Champions League

Carlo Ancelotti skriver CL-historie i Manchester: Overtager førstepladsen fra Sir Alex Ferguson

Carlo Ancelotti bliver onsdag den 17. maj den cheftræner med flest kampe under bæltet i Champions League.

Carlo Ancelotti, Champions League-rekord.
Foto: Isabel Infantes/Reuters/Ritzau Scanpix

Real Madrid-cheftræner Carlo Ancelotti har tangeret en af de flottere rekorder.

Tirsdag aften kunne han nemlig notere sig for sin Champions League-kamp nummer 190 som cheftræner.

Det er samme antal, som Manchester United-legenden Sir Alex Ferguson i sin tid opnåede – flere end alle andre.

Tangeringen af rekorden skete med 1-1-kampen mellem Real Madrid og Manchester City på Santiago Bernabeu i den spanske hovedstad, og når returopgøret spilles onsdag om en uge i Manchester, kommer Carlo Ancelotti altså til at overhale Sir Alex og dermed være den cheftræner med flest Champions League-kampe under bæltet nogensinde.

Den italienske Real Madrid-træner kan derfor prise sig lykkelig over, at det kun var et gult kort, han fik brokket sig til tirsdag aften.

Alf-Inge Håland eskorteret ud af Bernabeu – kastede mad efter fans

Carlo Ancelottis Champions League-kampe som cheftræner fordeler sig over hele otte forskellige klubber:

Parma - 6 kampe

Juventus - 10 kampe

AC Milan - 73 kampe

Chelsea - 18 kampe

PSG - 10 kampe

Bayern München - 12 kampe

Napoli - 12 kampe

Real Madrid - 49 kampe

Carlo Ancelotti er desuden også den cheftræner, som har vundet flest kampe i Champions League. Her er det blevet til 107 sejre i de 190 kampe - Sir Alex Ferguson har 'kun' 102 sejre.

Mål og Highlights: Se De Bruyne sikre Manchester City remis efter hæsblæsende CL-semifinale mod Real Madrid

Carlo Ancelottis Champions League-kamp nummer 191 bliver fløjtet i gang på Etihad Stadium i Manchester onsdag den 17. maj klokken 21.00.

Mest læste

Notifications

Notifikationer