Messi-lejren afviser Saudi-rygte: Det er fake news

Lionel Messis far og agent, Jorge Messi, har nu svaret tilbage på rygterne om, at Messi skulle være så godt som på plads i en saudiarabisk klub.

Foto: Christian Hartmann/Reuters/Ritzau Scanpix

Tidligere tirsdag sprang en mindre bombe i fodboldverdenen.

Det franske nyhedsbureau AFP berettede nemlig, at Messi var så godt som på plads i en saudiarabisk klub på en kontrakt, som ville indbringe ham svimlende 2,7 milliarder kroner på årlig basis.

Senere stemte L’Equipe også i, men nu tyder meget på, at begge de fransk medier har taget grueligt fejl i deres meldinger. I hvert fald skyder superstjernens far og agent, Jorge Messi, nu alle rygterne til hjørne.

I en story på sin Instagram afviser Jorge Messi, der som sagt også er Lionel Messis agent, at der skulle være nogen form for aftale på plads med nogen klubber.

– Der er ikke enighed om noget som helst med nogen klub for den kommende sæson. Vi beslutter os først ved sæsonens udgang, skriver han først og fremmest i sin story.

– Der er ikke skrevet under på noget eller indgået nogen aftaler hverken mundtlige eller skriftlige. Det er udelukkende ‘fake news’ med brug af Leo’s navn.

Rygterne om Lionel Messis skifte til Saudi-Arabien meldte ikke noget om, hvilken klub, verdensmesteren skulle have indgået den lukrative aftale med, og ifølge Jorge Messi får offentligheden heller ikke klarhed over, hvor hans søns fremtid ligger før efter indeværende sæson.

– Jeg kan garantere, at der ikke vil blive aftalt, besluttet eller skrevet under på noget før slutningen af denne sæson, skriver han yderligere.

Dermed er håbet for FC Barcelona-fansene om en retur til Camp Nou altså ikke helt slukket endnu, inden Messi-sagaen tager sin ende i sommerferien.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P