International Fodbold

Medie: Nu er Messis skifte til Saudi-Arabien på plads

Lionel Messis skifte til saudiarabisk fodbold skulle nu være faldet på plads.

Lionel Messi, Al-Hilal, skifter Messi til Saudi-Arabien, Messi ny klub?
Foto: Valery Hache/AFP/Ritzau Scanpix
Vær opmærksom på, at dette er en rygtehistorie

Det ser ud til, at Saudi-Arabien får sig endnu en af fodboldens allerstørste stjerner.

Således skriver det franske nyhedsbureau AFP tirsdag, at Lionel Messis skifte til det mellemøstlige kongerige fyldt med olie og honning nu er faldet på plads.

AFP har informationerne fra en kilde tæt på forhandlingerne, og kalder selv skiftet for en ‘done deal’.

Lionel Messi har i forvejen en tilknytning til Saudi-Arabien som landets turist-ambassadør, og var i den forbindelse på besøg forleden.

Her skulle den argentinske verdensstjerne dog også have taget del i et møde om sin sportslige fremtid.

Beretningerne går på, at Lionel Messi er blevet tilbudt en kontrakt på svimlende 2,7 milliarder kroner årligt.

Messi tilbage i træning trods suspendering

AFP melder intet om Lionel Messis kommende klub i Saudi-Arabien, men rygterne har længe svirret om Al-Hilal, som lige nu indtager fjerdepladsen i den saudiarabiske liga.

Så sent som mandag skrev det amerikanske erhvervsmagasin Forbes, at Lionel Messi, og faktisk også Sergio Busquets, begge har takket ja til at skifte til Al-Hilal denne sommer.

FC Barcelona ser altså ikke ud til at opfyldt sit ønske om en Messi-retur, og Cristiano Ronaldo og Lionel Messi ligner derimod to verdensstjerner, som atter kommer til at tørne ud mod hinanden.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P