Europæisk Fodbold

Celtic er skotske mestre for 53. gang

Celtic var søndag på besøg hos Edinburgh-klubben Hearts, hvor de med en sejre sikrede sig klubbens andet mesterskab i træk.

Skotske Celtic er skotske mestre for 53. gang i historien, efter de søndag slog Hearts. Der resterer dog stadig fire kampe, men Celtic kan ikke hentes.
Foto: Russell Cheyne/Reuters/Ritzau Scanpix

Med en imponerede start på sæsonen havde Celtic spillet sig frem til fem mesterskabs-matchbolde.

Men de skulle bare bruge én.

Søndag slog de Hearts 0-2 på udebane, og dermed kan den grønne af de to Glasgow-storklubber ikke længere hentes.

Dansk-engelske Matt O’Riley startede som vanligt for den skotske storklub, og kort før pausen kunne han se situationen blive gjort meget nemmere, da Hearts’ Alexander Cochrane fik direkte rødt kort for at bremse en oplagt scoringsmulighed.

På det efterfølgende frispark scorede Celtic, men scoringen blev underkendt for offside, og dermed var det målløst ved pausen.

Sådan fortsatte de første 22 minutter af anden halvleg også trods overtallet, men efter 67 minutters spil sørgede et rent japansk samarbejde for at sende Celtic på sejrskurs.

Reo Hatate blev sendt i dybden, og fra baglinjen lagde han bolden tilbage til Kyogo Furuhashi, der ikke var uheldig med, at hans scoring gik i mål.

Umiddelbart efter føringsmålet blev O’Riley skiftet ud til fordel for australske Aaron Mooy, mens også målscorer Furuhashi blev taget fra banen.

Ind i hans sted kom sydkoreanske Hyun-Gyu Oh, og ti minutter senere sørgede de to indskiftere for 0-2-målet, da Mooys indlæg lige akkurat blev snittet i mål af sydkoreaneren.

Celtic-dansker: Vi er på niveau med Premier League

Flere scoringer blev det ikke til, og så kunne jublen bryde ud i away-enden af Tynecastle Park Edinburgh.

Med 95 point kan Celtic ikke længere hentes, selvom de evige lokalrivaler fra Rangers har én kamp i hånden. Rangers har forud for deres kamp mod Aberdeen senere søndag 79 point.

Celtic kan den 3. juni lave en skotsk double, da de møder midterholdet fra den næstbedste række, Inverness, i den skotske pokalfinale på Hampden Park.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P