Bundesligaen

Bayern fastholder førstepladsen efter ny sejr

Bayern München holder fast i førstepladsen i Bundesligaen, efter det lørdag aften blev til en sejr og tre point ude mod Werder Bremen.

Bayern München sejrede med 1-2 ude mod Werder Bremen.
Foto: Thilo Schmuelgen/Reuters/Ritzau Scanpix

Bayern München sejrede lørdag aften med 1-2 ude mod Werder Bremen.

Sejren og de tre point sikrer den sydtyske storklub endnu en runde som Bundesligaens absolutte tophold.

Det er samtidig første gang, at Bayern München har vundet to kampe i streg i næsten to måneder, efter det senest blev til en sejr over Hertha Berlin. Det er dermed også første gang, at man har vundet to kampe i streg under ledelse af Thomas Tuchel.

Kampens første mål faldt først i det 62. minut, da Jamal Musiala stod for assisten til Serge Gnabry.

11 minutter senere kunne Leroy Sane fordoble føringen, og Bayern cruisede sikkert mod sejren.

I det 87. minut blev der dog bragt spænding tilbage i opgøret, da Werder Bremens Niklas Schmidt hamrede bolden op i krogen fra distancen.

Mål og Highlights: Fire mål og to røde kort – Se Hoffenheim slå Frankfurt uden danskere i startopstillingen

Bayern München formåede dog at holde stand, og måltavlen viste 1-2 til den gæstende storklub ved slutfløjt.

Danske Jens Stage spillede hele kampen for hjemmeholdet.

Du kan se kampens højdepunkter i videoen øverst i artiklen

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P