Premier League

Tidligere City-profil: United-stjerne havde plakater af mig på værelset

I 2008/2009-sæsonen var Stephen Ireland en stor profil for de dengang nyrige Manchester City. Nu åbner han overfor The Athletic op, og fortæller flere mærkværdige ting.

Bruno Fernandes, Stephen Ireland, Manchester United, Manchester City, Premier League
Manchester United's Portuguese midfielder Bruno Fernandes (L) and Manchester United's English striker Marcus Rashford celebrate after Manchester United won a penalty shoot out during the English FA Cup semi-final football match between Manchester United and Brighton and Hove Albion at Wembley Stadium in north west London on April 23, 2023. (Photo by Glyn KIRK / AFP) / NOT FOR MARKETING OR ADVERTISING USE / RESTRICTED TO EDITORIAL USE

Hvis du var stor fan af Stephen Ireland, der fra 2005 til 2010 huserede på Manchester Citys midtbane, så er du ikke alene. I hvert fald ikke, hvis man skal tro manden selv.

I et interview med det engelske medie The Athletic fortæller Stephen Ireland blandt andet, at han altid blev den bedste midtbanespiller på banen, selvom Steven Gerrard, Frank Lampard eller Paul Scholes stod på den anden side af grønsværen.

Selvtilliden fejler derfor ikke noget, for den nu 36-årige tidligere fodboldspiller. Ireland stoppede i 2018, da skader gjorde, at han aldrig fik en kamp for sin sidste klub, Bolton Wanderers.

Alligevel fortæller han til The Athletic, at Manchester United-stjernen Bruno Fernandes var stor fan af ham, da Fernandes var dreng.

– Han (Bruno Fernandes, red.) fortalte mig, at han som barn havde plakater af mig på værelset. Han sagde også, at han altid købte mig i Football Manager.

– Jeg kunne ikke forstå det. Jeg spurgte ham “Du havde plakater af mig? Og seriøst, du købte mig i Football Manager?”. Jeg mener bare, hvor vildt er det lige?, fortæller Ireland overrasket.

Download Campo app Download Campo app Download Campo app

Ifølge den tidligere City-profil, boede han og Bruno Fernandes kun tre huse fra hinanden, da portugiseren kom til United i januar 2020, lige inden Covid-19 brød ud, og alle skulle i isolation.

Der lærte de to hinanden at kende, og spillede lidt fodbold med hinanden. Det var her, at Bruno Fernandes skulle have fortalt Ireland, at han var et stjernens idoler som lille.

Mål og Highlights: Arsenal vinder komfortabelt over kriseramte Chelsea

Den 36-årige irer fortæller desuden, at han af tidligere United-spillere har fået at vide, at han var den spiller, Sir Alex Ferguson havde mest fokus på.

– Når jeg snakker med de gamle United-gutter, så fortæller de, at hver eneste gang de spillede mod City, og de havde holdmøder, snakkede Sir Alex kun om mig.

– De sagde, at Ferguson plejede at fortælle dem, at de kun skulle bekymre sig om mig. “Der skal altid være en på Ireland, stop Ireland – hvor end han løber hen, skal I følge ham”. Sådan sagde han (Sir Alex Ferguson, red.) – og så havde jeg Darren Fletcher i hælene hele kampen, siger Stephen Ireland.

I sin tid i Manchester City nåede Stephen Ireland 175 kampe for klubben, hvori han lavede 23 mål og 25 assists. Han blev foruden kåret som årets spiller i klubben i sæsonen 2008/2009.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P