Bundesligaen

Lindstrøm og Frankfurt i finalen efter pokaldrama

I en kamp, der havde alt, spillede Jesper Lindstrøm og resten af Frankfurt-mandskabet sig i DFB pokalfinalen, hvor RB Leipzig venter.

Frankfurt's Japanese midfielder Daichi Kamada (2nd R) celebrates scoring the 1-2 goal with his team-mates during the German Cup (DFB Pokal) semi-final football match VfB Stuttart v Eintracht Frankfurt in Stuttart, southern Germany on May 3, 2023. (Photo by Thomas KIENZLE / AFP) / DFB REGULATIONS PROHIBIT ANY USE OF PHOTOGRAPHS AS IMAGE SEQUENCES AND QUASI-VIDEO.

I Bundesligaen har Frankfurt, efter flere dårlige kampe i træk, fem point op til de europæiske pladser.

De kan dog skyde genvej gennem pokalturneringen, da en pokaltriumf vil give en billet til Europa League.

De skulle forbi Stuttgart, der i Bundesligaen kæmper med det, og kun holder sig over stregen på bedre målscore i øjeblikket.

I pokalturneringen har bundholdet dog haft mere held med det, men det held løb op onsdag aften mod Frankfurt.

Efter Stuttgart ellers bragte sig foran i første halvleg, fik Frankfurt vendt kampen i løbet af fire minutter i anden halvleg, da først Evan Ndicka og dernæst Daichi Kamada fik vendt det hele på hovedet.

Med et kvarter igen lukkede Randal Kolo Muani opgøret med sit straffesparksmål til 3-1. Minuttet efter kom Jesper Lindstrøm på banen.

Følg Campo på Facebook

Han kunne sammen med holdkammeraterne se spændingen blive bragt kortvarigt tilbage i opgøret, da Stuttgart reducerede efter 83 minutter. Blot to minutter senere fik Stuttgart dog rødt kort, og Frankfurt kunne køre sejren hjem.

Se alle målene fra opgøret i videoen øverst i artiklen.

Nu venter RB Leipzig i finalen, som spilles den 3. juni på Olympiastadion i Berlin.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P