Premier League

‘Big Sam’: Jeg er foran Pep og Klopp

Leeds' nye manager, Sam Allardyce, er ikke i tvivl om sine egne evner, efter han har overtaget styringen på Elland Road.

Michael Steele/Reuters/Ritzau Scanpix

Selvtilliden fejler vist intet.

Onsdag overtog Sam Allardyce nøglerne til omklædningsrummet på Elland Road, efter Leeds fyrede Javi Gracia.

Der kan næppe herske tvivl om, at ‘Big Sams’ fornemmeste opgave de resterende fire kampe i Premier League er, at Leeds skal overleve i den bedste engelske række.

I skrivende stund indtager den traditionsrige klub nemlig en 17. plads efter 34 kampe, hvor man ligger á point med Nottingham Forest på 18. pladsen.

Men selvom Allardyce har overtaget en klub, hvis største opgave er ikke at spille Championship-fodbold næste sæson, er han ikke i tvivl om egne evner.

– Jeg er 68 [år gammel], men ingen er foran mig, når det kommer til fodbold. Ikke Pep [Guardiola], ikke [Jürgen] Klopp, ikke [Mikel] Arteta, siger han ifølge BBC Sport.

– [..] Alt for mange tror, at jeg er gammel og forældet, men det er langt fra sandheden.

Journalist: United-bejler vil hente tre franske stjerner – heriblandt Mbappé

‘Big Sam’ skal sætte handling på sine ord i sin første kamp som Leeds-manager mod mægtige Manchester City i Premier League på Etihad Stadium.

Kampen afvikles lørdag den 6. maj klokken 16:00, og den vises på Viaplay.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P