Schmeichel om Daniel Iversen: Jeg er rigtig stolt af ham
Kasper Schmeichel er stolt af sin tidligere målmandskollega i Leicester, Daniel Iversen, som stod en flot kamp mandag aften.
Kasper Schmeichel og Daniel Iversen er ikke lige just fremmede for hinanden.
Seks år sammen i Leicester og udtagelser sammen på landsholdet har gjort, at de nok kender hinanden lidt bedre end så mange andre.
I sommer vinkede Kasper Schmeichel så farvel til Leicester til fordel for Nice, og Daniel Iversen har sidenhen snuppet pladsen fra Danny Ward, så danskeren nu er førstevalg i målet i Premier League-klubben.
Mandag aften var Daniel Iversen vanen tro at finde mellem stængerne endnu en gang, da der blev kæmpet for tilværelsen i Premier League mod Everton.
Efter en underholdende affære med et utal af chancer til begge mandskaber, endte opgøret 2-2.
Særligt Daniel Iversen har en stor ære i, at Leicester ikke lukkede flere mål ind, og Kasper Schmeichel var heller ikke sen til at rose sin landsmand efter kampen.
Det skete, da Nice-keeperen var med i studiet hos Sky Sports.
– Han (Daniel Iversen, red.) kom oprindeligt til klubben på prøve i 2016, og han har gjort det sure arbejde, han har været udlånt til de lavere rækker.
– Jeg har set ham til træning hver eneste dag. Han er en virkelig kompetent målmand. En meget rolig fyr. Der er ikke rigtig noget, der kan ryste ham.
– Han er i en virkelig svær situation, hvor han er kommet ind på et hold som har manglet selvtillid i et stykke tid. Han fortjener det i dag (mandag, red.). Jeg er virkelig stolt af ham, siger Kasper Schmeichel om Daniel Iversen.
Mål og Highlights: Vanvittige Iversen-redninger, da Leicester og Everton delte pointDet er ikke kun Kasper Schmeichel, som har været ude at rose Daniel Iversen.
Også Leicesters manager, Dean Smith, har rost den danske keeper for sin præstation mandag. Det kan du læse mere om HER.