Leicester-boss med ros til sin danske redningsmand: Han kom os til undsætning
Daniel Iversen satte sig selv i et positivt lys, da Leicester og Everton mandag spillede 2-2 i nedrykningsgyseren - det er ikke gået ubemærket hen hos klubbens manager.
Det blev 2-2 mandag aften, da Leicester og Everton spillede om livsvigtige point i Premier League.
Her tog Daniel Iversen sig af Leicester-målet, og selvom han blev passeret ad to omgange, så stod han en stor kamp med flere afgørende redninger.
Præstationen fra den danske keeper har efterfølgende fået Leicester-manager Dean Smith til et rose ham.
– Vi viste vores angrebslyst til tider, men vi kan ikke give Everton så mange afslutninger, som vi gjorde.
– Vi vidste, at de ville være gode på dødbolde, og de vandt mange af duellerne. Daniel (Iversen, red.) kom os til undsætning da vi havde brug for ham, siger Dean Smith ifølge Leicesters egen hjemmeside.
Mål og Highlights: Vanvittige Iversen-redninger, da Leicester og Everton delte pointMed det ene point er Leicester nu kravlet over stregen – dog kun på en bedre målscore end Leeds og Nottingham Forest.
Everton befinder sig tre pladser længere nede på 19. pladsen, et enkelt point efter Leicester.