3F Superligaen

Silkeborg-profil om nedrykningstruslen: Selvfølgelig skal vi være bekymrede for det

Tobias Salquist mener slet ikke, at Silkeborg skal kigge mod syvendepladsen - til gengæld skal de bekymre sig om nedrykning.

Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Silkeborg leverede en mildt sagt ringe præstation mod FC Midtjylland mandag aften.

Med 3-0-nederlaget til FC Midtjylland er Silkeborg nu uden sejr i de seneste fem kampe – og måske det burde begynde at bekymre mere, end man havde forventet.

Den dårlige form har bragt holdene under nedrykningsstregen, AaB og Lyngby, tættere og tættere på, og spørger man klubbens stopper, Tobias Salquist, så er det heller ikke opad, man skal kigge.

– Jeg tror bare, vi skal koncentrere os om at prøve at se, om vi kan vinde nogle fodboldkampe, for vi skal ikke til at snakke om syvendepladser, siger Silkeborg-stopperen til Viaplay efter kampen.

Til gengæld kan danskeren godt være bekymret for, at der kommer hold buldrende bagfra, som de skal være opmærksomme på.

– Selvfølgelig skal vi være bekymrede for det, men vi skal ligesom sætte os lidt mere fri, det bliver lidt for låst, det vi løber og laver, fortæller en tydeligt frustreret Salquist i interviewet, som du kan se i videoen øverst i artiklen.

Silkeborg har nu otte point ned til nedrykningsstregen med fem tilbageværende kampe i denne Superliga-sæson.

Næste opgave for silkeborgenserne er dog i DBU Pokalen, hvor AaB venter i returopgøret i turneringens semifinale, hvor man i Aalborg er tvunget til sejr efter 1-1 i første opgør, hvis det skal blive til en pokalfinale.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P