SIF-boss vil ikke sige for meget om interesse i NordicBet Liga-profil: Vi ved, hvem han er – det gør vi da
Silkeborgs sportschef Jesper Stüker giver ved dørene, når det kommer til information om rygterne om deres interesse i NordicBet Liga-profilen.
Silkeborg IF skulle angiveligt kigge mod en af NordicBet Ligaens tophold.
Her har den 21-årige midtbanespiller Frederik Karlsen nemlig været en vigtig brik for Hvidovre, som i øjeblikket ligger nummer to i den næstbedste danske række.
Faktisk skulle de være så interesserede, at de angiveligt allerede har placeret et bud på den talentfulde Hvidovre-midt. Men det får man ikke lige sådan Silkeborgs sportschef Jesper Stüker til at sige.
Inden mandagens kamp mellem FC Midtjylland og Silkeborg spurgte Viaplay ham ind til interessen, men skulle kigge langt efter et godt svar.
– Hvis der var noget på plads i forhold til en ny spiller, så stod det i medierne, og vi havde meldt noget ud, og så længe vi ikke har det, så kan jeg ikke kommentere på det, forklarer Stüker.
Alligevel kunne man godt lokke bare lidt ud af sportschefen, for hvem Carlsen ikke er helt ukendt.
– Vi har en tradition for også at følge den næstbedste række rigtig godt, og så ved vi også godt, hvem Frederik Carlsen er, det gør vi da, fortæller han lidt kryptisk i interviewet, som du kan se i dets fulde længde øverst i artiklen.
Carlsen har gang i en forrygende sæson, hvor det er blevet til otte mål og fem oplæg i 26 kampe for Hvidvore.