
Se Slimanes peptalk fyre op under Brøndby-holdet: For vores fans er det en livsstil!
Anis Slimane fik ordet af cheftræner Jesper Sørensen før Brøndby-holdet gik ud og vandt 1-0 mod F.C. København. Her beskrev han forskellen på FCK- og Brøndby-fans, hvilket skabte en vild stemning.

– For 80% af deres fans er det kun en trend… Oooh.. it’s a nice shirt!
Med de ord om F.C. Københavns fans sendte Anis Slimane sine holdkammerater i kamp i Parken søndag eftermiddag.
Og skulle du være i tvivl, om der reelt set er had mellem de to klubber, så er du formentlig ikke i tvivl, når du har set nedenstående video.
Midtbanespilleren havde fået lov at holde en peptalk af cheftræner Jesper Sørensen, hvilket Brøndby-træneren nok ikke fortryder i dag.
– For en Brøndby-fan er det en livsstil. I dag går vi ud og spiller, som om vi intet har at tabe. For når vi gør det, så smadrer vi dem, afslutter Slimane sin tale i Brøndbys omklædningsrum.
Du kan se hele Anis Ben Slimanes peptalk her: