Klopp kritiserer dommer igen – dommeransvarlige afviser
Jürgen Klopp var nok engang rasende på dommer Paul Tierney, selvom Liverpool i sidste øjeblik hentede en 4-3 sejr mod Tottenham. Han kritiserer Premier League-dommeren for ikke at 'kunne lide' Liverpool.
– Jeg ved ikke, hvad han har imod os!
Jürgen klopp var efter søndagens 4-3 sejr mod Tottenham Hotspur frustreret over, at dommer Paul Tierney dømte et tyndt frispark kort før Tottenhams udlignende mål til 3-3.
Og i lige så høj grad dommerens evne til at tage imod kritik.
Diogo Jota scorede til 4-3 halvandet efter Richarlisons 3-3 scoring, men Klopp løb ned til fjerdedommeren og råbte ovenpå, hvilket han indkasserede et gult kort for.
– Vi har vores historie med Tierney, jeg ved virkelig ikke, hvad han har imod os, sagde Klopp til Sky Sports efter opgøret
– Han har sagt, at der ikke er nogen problemer, men det kan ikke være sandt. Sådan som han ser på mig – jeg forstår det ikke. I England behøver ingen at afklare disse situationer, det er virkelig svært at forstå. Det, han sagde til mig, da han gav mig det gule kort, er ikke i orden, lød det fra Klopp.
Premier League-dommerne styres via PGMOL, som er det organ, der håndterer alle kamppåsætninger og evalueringer, og her afviser de alle beskyldninger fra Liverpool-manageren.
– Kampledere i Premier League registreres i alle kampe via et kommunikationssystem. Efter at have gennemgået lyden af dommer Paul Tierney fra dagens kamp, kan vi bekræfte, at han handlede på en professionel måde hele vejen igennem, også da han udsendte advarslen til Liverpools manager. Derfor afviser vi på det kraftigste, at Tierneys handlinger var upassende, lyder det fra PGMOL.
PÅ CAMPO.DK HÅBER VI, AT DU VIL STØTTE OP OM VORES INDHOLD. FØLG OS PÅ FACEBOOK OG FÅ VORES NYHEDER I DIT FEED. MERE HER! 👇🏼