Dommerlegende kritiserer Klopp: Han er ‘serieforbryder’
Den engelske fodbolddommer-legende Ketih Hackett er ikke imponeret over Jürgen Klopp, der konsekvent overtræder de engelske fodbolddommeres grænser.
Keith Hackett er tidligere topdommer i England. Og anerkendt som en af de bedste i sin tid.
Han blander sig nu i debatten om Jürgen Klopp og dennes kritik af dommer Paul Tierney, der dømte opgøret mellem Liverpool og Tottenham søndag aften på Anfield.
Her anklagede Jürgen Klopp Tierney for ‘ikke at bryde sig om Liverpool’.
Men det skal han holde op med, mener Hackett.
Jürgen Klopp lever ikke op til at være et godt eksempel, skriver Hackett i sin klumme i den velrenomerede avis The Telegraph.
Han skriver at Klopps opførsel:
“Fremmer dårlig opførsel på græsrodsniveau og pletter billedet af Premier League rundt om i verden. Ledere på et lavere niveau vil se på, hvordan Klopp opførte sig og synes, det er okay at gøre det samme.”
Bølgerne gik højt flere gange søndag aften, hvor Tottenhams manager Ryan Mason også forlangte et rødt kort til matchvinder Diogo Jota. En undren der bakkes op af Hackett.
Tottenham-træner: Jota skulle ikke have været på banen til at score“Tierney skulle have udstedt et rødt kort for en høj støvle af Liverpools Diogo Jota i ansigtet på Oliver Skipp.”
Hackett dømte i Premier League helt op til 90’erne og var også med til EM i 1988. Han var efter karrieren bedømmer og står også bag undervisningsmateriale for engelske dommere.