Europæisk Fodbold

Journalist: Så er det på plads – PSG forlænger med brasiliansk stjerne

Ifølge Fabrizio Romano er Paris Saint-Germain nået til enighed med den brasilianske stopper Marquinhos om en ny aftale.

Marquinhos er angiveligt tæt på en ny aftale med PSG.
Foto: Handout/UEFA/Ritzau Scanpix
Vær opmærksom på, at dette er en rygtehistorie

Paris Saint-Germain forlænger aftalen med deres brasilianske stopper.

Så klar er udmeldingen fra den normalt troværdige transferjournalist Fabrizio Romano på Twitter.

Her skriver italieneren, at det er så godt som sikkert, at PSG har sikret sig en ny aftale med den brasilianske landsholdsklippe, Marquinhos.

Romano mener at vide, at der aldrig har været tvivl om den 28-årige brasilianers underskrift på aftalen, der angiveligt skulle strække sig indtil sommeren 2027.

Marquinhos’ nuværende kontrakt udløber i sommeren 2024, og der er altså tale om en forlængelse på tre år med PSG.

Brasilianeren har været i PSG siden sit skifte fra Roma i sommeren 2013 og har sidenhen spillet 402 kampe for den franske gigant, scoret 38 mål og lagt op til ni.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P