Premier League

Ten Hag efter formøblet 2-0-føring: Vi har det værste program i Premier League

Manchester United formåede ikke at omsætte en 2-0-føring til tre point torsdag aften, og måtte i stedet dele med Tottenham. Erik ten Hag mener nu, at Manchester United har det værste program af alle i Premier League.

Erik ten Hag mener, at Manchester United har det værste program af alle i Premier League.
Foto: Paul Childs/Reuters/Ritzau Scanpix

Torsdag aften viste en af fodboldens allerstørste klichér at holde stik.

Således kunne Marcus Rashford kort før pausen gøre det til 0-2 for Manchester United på Tottenham Hotspur Stadium, men ‘den farligste føring’ blev definitivt smidt væk da Heung-Min Son udlignede i det 79. minut.

Dermed måtte de to storklubber dele pointene med resultatet 2-2.

Torsdagens Premier League-brag mellem Manchester United og Tottenham kom blot fire dage efter Manchester Uniteds FA Cup-semifinale mod Brighton, hvor man efter 120 minutters fodbold måtte afgøre sagerne i straffesparkskonkurrence.

Efter 2-2-kampen mod Tottenham peger Manchester United-manager Erik ten Hag på, at han og resten af klubben har det værste program af alle i Premier League.

– Vi har også det værste kampprogram i Premier League, det kan man ikke ændre på, lyder svaret fra hollænderen, da han blev spurgt ind til om træthed var en faktor i forbindelse med den formøblede 2-0-føring.

– Det bliver man nødt til at leve med. Man kan ikke bruge det som en undskyldning. Der var nok tid til at restituere, så vores spillere skulle have været klar – men i dag (torsdag, red.) var de ikke klar.

Følg Campo på Facebook

– Efter pausen var der en klar forskel. Vi mistede kontrollen, fordi vi ikke var sikre i vores boldomgang overhovedet. Når det sker, bliver man nødt til virkelig at kæmpe, men når man taber duellerne, ikke har bolden og ikke skaber chancer, så lukker man mål ind – Det var dét, der skete, og så bliver man nødt til at være tilfredse med det ene point.

– Det bliver nødt til at være 100 procent hver gang. Jeg ved godt, at de (spillerne, red.) ikke er robotter og at det er et hårdt program, men vi kan acceptere den slags når man spiller for Manchester United og bærer trøjen, siger ten Hag ifølge Sky Sports.

Mål og Highlights: Se Tottenham sikre remis efter flot comeback i Mason-debut mod Manchester United

Manchester United spiller igen søndag, hvor formstærke Aston Villa gæster Old Trafford.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P