Premier League

Officielt: Manchester United forlænger med argentinsk stjerneskud

Alejandro Garnacho har været en af Uniteds store oplevelser i år. Det belønner Manchester United ham nu for.

Alejandro Garnacho, Manchester United, Premier League
Foto: Manchester United

Sommeren 2028.

Det er så længe Alejandro Garnachos nye konkrakt løber, efter den 18-årige argentiner fredag forlængede sin kontrakt med Manchester United.

Garnacho, der er et produkt af Uniteds egen ungdomsafdeling, har på trods af sin unge alder allerede opnået 31 kampe for klubben på tværs af alle turneringer – noget han ser frem til bliver til endnu flere.

– Da jeg kom til denne fantastiske klub, drømte jeg om at opnå min debut, spille på Old Trafford, score mit første mål og vinde trofæer med logoet på mit bryst. Det har jeg allerede opnået, og det er jeg meget stolt af.

– Manageren (Erik ten Hag, red.) og staben omkring ham, har hjulpet mig med at blive bedre, og med deres støtte, udvikler jeg mig hver eneste dag, så jeg kan hjælpe holdet mod mere succes.

– Jeg glæder mig til fremtiden, og jeg kan ikke vente med at skabe flere fantatiske minder med denne gruppe af spillere, foran vores fantastiske fans, siger Garnacho til Manchester Uniteds hjemmeside.

Også fra toppen af Manchester United er der stor glæde over forlængelsen.

Følg Campo på Facebook

– Hans talent, drive og vilje har gjort, at han hurtigt udviklede sig fra akademi- til førsteholdsspiller. Denne nye lange kontrakt afspejler vores tillid til, at han vil fortsætte sin spændende udvikling under vejledning af Erik (ten Hag, red.) og hans stab.

– Alejandro har et kæmpe potentiale, og vi ser alle frem til at arbejde sammen med ham for at sikre, at han kan opfylde sine ambitioner her i Manchester United i de kommende år, fortæller direktøren i Manchester United, John Murtough.

I sine 31 optrædener for De Røde Djævle har Garnacho hidtil bidraget med fire mål og fem assists.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P