Medie: Dansk landsholdsstjerne på blokken i Newcastle
Premier League-klubben Newcastle har angiveligt en af de danske landsholdsprofiler i kikkerten frem mod sommerens transfervindue.
Rasmus Højlund har været et særdeles varmt emne i flere europæiske storklubber på det seneste.
Blandt andet i den nyrige Premier League-klub Newcastle. Men nu tyder noget på, at Newcastle har fået øjnene op for endnu en danske landsholdsspiller.
Det skriver 90min.com.
Ifølge mediets oplysninger, så handler det i denne omgang om Rasmus Højlunds nuværende holdkammerat Joakim Mæhle.
Mediet erfarer, at Newcastle lige nu er på jagt efter at forstærke venstresiden, hvor Mæhle altså angiveligt skulle være en ideel spiller for klubben.
Newcastle skulle dog ikke være den eneste klub med et godt øje til Mæhle. Således påpeges det, at også Juventus skulle være interesseret i danskeren.
Der meldes intet om, hvor meget det vil koste bejlerne, at hente Joakim Mæhle ind.
Joakim Mæhle skiftede til Atalanta tilbage i januar 2021. Siden er det blevet til 90 kampe for klubben med seks mål og fem assists til følge.
Danskerens nuværende kontrakt med klubben løber frem til sommeren 2025.
Højlunds-chef: Har sjældent set så god en angriber på 20 år