Guardiola har ét ord om Haaland: Exceptionel
Erling Haaland har imponeret alt og alle i denne sæson, og forud for onsdagens mesterskabsbrag mellem Manchester City og Arsenal blev Pep Guardiola nok engang spurgt ind til den norske målmaskine.
– Jeg har sagt det mange gange før: Han er exceptionel.
Ovenstående kommer fra Pep Guardoila, da han på pressemødet forud for braget mellem Manchester City og Arsenal blev spurgt ind til sin holdning om Erling Haaland for gud ved hvilken gang i denne sæson.
– Jeg er meget imponeret over hans opførsel, hans humør og den måde, han lever sit liv på. Han elsker fodbold, og han er exceptionel, lød det videre fra Manchester City-manageren.
Efterfølgende blev der spurgt ind til, hvordan Arsenal-manager Mikel Arteta mon har tænkt sig at stoppe Haaland onsdag aften.
– Det ved jeg ikke – jeg har ikke talt med ham, kom det fra Guardiola med et kækt smil.
Arteta om Haaland inden gyser: Hans tal tåler ingen sammenligning – men holdet er også sat op omkring hamErling Haaland står i denne sæson noteret for 32 mål i 28 kampe i Premier League.
Kampen mellem Manchester City og Arsenal fløjtes i gang på Etihad Stadium onsdag klokken 21.00 og kan ses på See og Viaplay.