
Politiet bandlyser 171 Juventus-fans
Politiet i Torino har bandlyst 171 Juventus-fans efter de racistiske tilråb mod Romelu Lukaku.

171 fans må sige farvel og tak til fodbold i Juventus.
Det sker, efter at politiet i Torino har bandlyst dem for racistiske tilråb mod Romelu Lukaku. De er også blevet idømt bøder.
De racistiske tilråb fandt sted i den første af to semifinaler mellem Inter og Juventus i Coppa Italia.
Episoden har generelt skabt meget omtale i den italienske fodboldverden, da den belgiske angriber udlignede sent i opgøret og efterfølgende modtog et rødt kort for sin jubelscene, hvor han tyssede på de racistiske fans.
Romelu Lukakus efterfølgende karantæne i forbindelse med det røde kort er sidenhen blevet omstødt.

Ifølge JuventusNews24 er de 171 Juventus-fans blevet identificeret gennem video- og lydmateriale af politiet.
Det er uvist, om fansene er blevet bandlyst permanent, og politiet fortæller heller ikke noget om bødens størrelse.