Kig væk United fans: Bruno Fernandes’ kone deler bekymrende billede
Endnu har Manchester United ikke officielt meldt noget ud, men på de sociale medier breder der sig bekymringer om holdets portugisiske stjerne.
Hvis der var én ting, som Manchester Uniteds exit i Europa League viste, så var det, at klubben ikke kan undvære Bruno Fernandes.
Fire gange er den portugisiske ‘midfield magnifico’ startet ude i Manchester Uniteds i alt 53 kampe i denne sæson, og i tre af de kampe har de ‘Røde Djævle’ tabt.
Kun er i ligacuppens kvartfinale mod League One-holdet Charlton er det blevet til en United-sejr, selvom Fernandes ikke startede på banen.
Derfor var der også bekymring at spore søndag, da Fernandes meget ukarakteristisk måtte lade sig udskifte allerede i første halvleg af den forlængede spilletid i FA Cup-semifinalen mod Brighton.
De bekymringer er ikke blevet færre, efter Fernandes’ kone, Ana Pinho, mandag delte et billede af sin mand på instagram.
Mål og Highlights: Se Manchester United sparke sig i FA Cup-finalen efter straffesparkssejr over BrightonPå billedet ses Fernandes med sin højre fod i en beskyttende skinne, mens benet med hjælp fra tre sofapuder er hævet. Ved siden af ligger to krykker samt yderligere et par beskyttelsesstøvler.
Ifølge ESPN pådrog Bruno Fernandes sig en ankelskade allerede i første halvleg af kampen mod Brighton søndag, men selvom der på bænken var tale om at skifte ham ud, ville portugiseren som vanligt ikke høre tale om at forlade banen før tid.
Mediet mener desuden at vide, at det efter kampen var en haltende Fernandes, der forlod Wembley. Allerede mandag skulle Fernandes have været en tur forbi den medicinske stab i Manchester United, men endnu har klubben til gode at give en prognose for klubbens 8’er.
For Manchester United resterer der otte kampe i Premier League, hvoraf den første allerede spilles torsdag på udebane mod det kriseramte tophold fra Tottenham.
Det sæsonmæssige højdepunkt ligger dog først i juni, hvor finalen i FA Cuppen bliver en ren Manchester-duel, når City og United mødes på Wembley den 3. juni.