3F Superligaen

Bus-angreb meldt til politiet

Angrebet på bussen med de medrejsende Lyngby-fans mandag aften er nu blevet politianmeldt.

Angrebet på Lyngby-bussen er meldt til politiet.
Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix

Mandag aften blev en bus fyldt med Lyngby-fans angrebet med sten i Odense.

Der var her tale om to angreb. Der var børnefamilier med bussen.

En af bussens ruder blev smadret, men der er ingen tilskadekomne i forbindelse med episoden.

Tirsdag morgen bekræfter Fyns Politi nu overfor Ekstra Bladet, at stenangrebet er blevet anmeldt.

– Vi har modtaget en anmeldelse om, at der er kastet med sten. Og der er så en rude, der er knust på bussen. Og vi efterforsker selvfølgelig sagen, siger Heidi Klokker fra Fyns Politi.

Episoden skete på Højstrupvej uden for stadion klokken 21.30 mandag aften.

Politiet kan ikke komme nærmere ind på, om man har mistænkte i sagen. Det oplyses dog, at man ser på sagen med stor alvor, da det skal være trygt at gå til fodbold.

Lyngby-bus med børnefamilier angrebet med sten i Odense

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P