LaLiga

Barca har fundet tocifret milliard-beløb til renovering af hjemmebanen

FC Barcelona har fundet intet mindre end 11 milliarder kroner til renoveringen af Spotify Camp Nou.

Barca har fundet 11 milliarder til at renovere Spotify Camp Nou.
Foto: Albert Gea/Reuters/Ritzau Scanpix

11 milliarder kroner.

Det er det beløb, som FC Barcelona gennem en række investorer nu har fundet til renoveringen af klubbens hjemmebane, Spotify Camp Nou.

Barca oplyser videre på klubbens hjemmeside, at der er tale om lån fra i alt 20 investorer.

Tilbagebetalingen af det enorme beløb til investorerne kommer til at foregå løbende over en periode på mellem fem og 24 år.

Pengene skal blandt andet bruges til at udvide kapaciteten på den ikoniske hjemmebane fra 99.300 til 105.000 tilskuere.

Medie: Barça har Messi og City-kaptajn som førsteprioritet

Foruden renoveringen af Spotify Camp Nou skal nogle af pengene også bruges til Johan Cruyff Stadium, hvor klubbens andethold spiller.

Tilbagebetalingen af de 11 milliarder kroner kommer ifølge Barca til at gå i gang i det øjeblik man er færdige med at renovere.

Renoveringsarbejdet skal efter planen igangsættes den 1. juni i år, og arbejdet forventes at være afsluttet i 2026.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P