LaLiga

Medie: Barça har Messi og City-kaptajn som førsteprioritet

FC Barcelona håber på at få Lionel Messi hjem igen til sommer, men de har også planer om yderligere forstærkninger til truppen.

Lee Smith/Reuters/Ritzau Scanpix
Vær opmærksom på, at dette er en rygtehistorie

Det er efterhånden ikke noget nyt, at Xavi håber på at få Lionel Messi hjem til Catalonien igen.

Men udover den magiske argentiner er også Manchester Citys Ilkay Gündogan et varmt emne på Camp Nou.

Tyskeren skulle eftersigende være så eftertragtet hos Xavi, at han og Messi nu begge er top-prioriteter for Barças transferplaner til sommer, hvis man skal tro det spanske medie Marca.

Marca skriver, at Gündogan er den spiller, catalanerne allerhelst ser på midtbanen til næste sæson, men der er dog nogle komplikationer.

For det første er der endnu ikke noget officielt bud fra Barça endnu, selvom der har været forhandlinger mellem parterne. Forhandlinger, der ifølge Marca er gået godt.

For det andet kan Gündogans løn blive et problem. Barça har den seneste tid haft økonomiske skrupler, hvorfor Marca antager, det også kunne blive en faktorer ved en mulig handel.

Og for det tredje, som er lidt i forlængelse af det ovenstående, er der andre klubber, som også vil være villige til at skrive under med Gündogan. Klubber, der har flere penge til rådighed end Barça.

Følg Campo på Facebook

Mediet er overbevist om, at tyskeren ikke vil skrive under på en ny kontrakt med City, da han søger nye græsgange og udfordringer andetsteds.

Ifølge Marca er den 32-årige midtbanespiller interesseret i et skifte til LaLiga, hvor FC Barcelona vil være den oplagte arbejdsgiver.

Barca efter endnu et clean sheet – kan snuppe vanvittig Mourinho-rekord

Ilkay Gündogan kom til Manchester City fra Borussia Dortmund i sommeren 2016. Siden da er det blevet 295 kampe, 54 mål og 38 oplæg i den lyseblå trøje.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P