Premier League

Jamie Carragher er sikker: Han bliver i Tottenham

Liverpool-legenden Jamie Carragher arbejder til dagligt som ekspert for engelske Sky Sports - og han er også ret aktiv på Twitter.

Dylan Martinez/Reuters/Ritzau Scanpix

Liverpool-legenden Jamie Carragher har været aktiv på Twitter mandag aften.

Aftenens tema hedder Tottenham, der tidligere mandag fyrede den midlertidige manager, Cristian Stellini.

Det er dog ikke trænerfyringen, som Carragher, der til daglig arbejder som fodboldekspert for engelske Sky Sports, forholder sig til – men derimod hvorvidt Harry Kane spiller i ‘Spurs’ efter sommeren eller ej.

Her er Jamie Carragher klar i mælet, da et Tottenham fan-medie spørger ind til et tweet, han delte søndag.

Sky Sports-eksperten svarer nemlig, at han tror på, Harry Kane bliver i Tottenham, selv hvis de skulle modtage et bud på den engelske bomber fra Manchester United, som angiveligt er interesseret i Kane.

Jamie Carragher skriver, at han forstår konceptet med at lade Kane gå, før hans kontrakt udløber, hvis man vil have nogle penge for den målfarlige angriber.

Download Campo app Download Campo app Download Campo app

Men han fastslår, at hvis Tottenhams bestyrelsesformand, Daniel Levy, ikke vil sælge ham, så bliver han ikke solgt.

Carragher lægger også vægt på, at Harry Kane ikke vil udenlands, da han sigter efter at blive alletiders Premier League-topscorer.

Ydermere mener den tidligere forsvarsspiller, at hvis Kane skulle blive solgt til en anden engelsk klub, der i forvejen har en stjerne-angriber, han skal konkurrere med, vil han ikke komme til at spille samtlige kampe, som han gør for ‘Spurs’ nu.

– Derfor tror jeg, han bliver! Skriver Carragher på Twitter.

Mål og Highlights: Se det totale Tottenham-kollaps, da Newcastle vandt med 6-1

Harry Kane er lige nu den tredjemest scorende Premier League-spiller nogensinde – kun overgået af Wayne Rooney og Alan Shearer.

Kane har i skrivende stund scoret 207 PL-mål, mens Rooney og Shearer har nettet henholdsvis 208 og 260 gange i den bedste engelske række.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P