
God nyhed og god mandag morgen: AC er tilbage i træning
Den danske landsholdsspiller Andreas Christensen er tilbage i træning for FC Barcelona.

Han har været ukampdygtig siden landskampen i Parken mod Finland i marts.
Men nu er han tilbage. Det skriver den spansk avis sport.es.
Andreas Christensen har døjet med en skade i sin venstre lægmuskel, men mandag deltog han igen i Xavis træningspas.
Her trænede han sammen med resten af truppen undervejs, og han er ifølge avisens oplysninger i den sidste del af sin genoptræning.
Det samme gør sig gældende for klubbens franske kantspiller Ousmane Dembélé.