Premier League

Engelsk landsholdsspiller skamroser United-forsvarer: Verdens bedste

James Maddison var ude med de helt store roser på Twitter under FA Cup-semifinalen mellem Brighton og Manchester United søndag aften.

James Maddison mener, at Manchester Uniteds Wan-Bissaka er en af verdens bedste til at forsvare én-mod-én.
Foto: Glyn Kirk/AFP/Ritzau Scanpix

Brightons Kaoru Mitoma har drevet gæk med et utal af Premier League-backs- og midtstoppere i denne sæson.

Den driblestærke japaner havde dog ikke det store held med at sætte sin direkte modstander søndag aften, da han stod overfor Manchester Uniteds Aaron Wan-Bissaka i FA Cup-semfinalen.

Den ordinærere spilletid endte 0-0, og under den forlængede spilletid kunne Leicesters James Maddison ikke længere dy sig – han gik til tasterne på Twitter.

Den engelske landsholdsspiller er nemlig af den overbevisning, at netop Aaron Wan-Bissaka er den bedste i verden til at forsvare én-mod-én.

– AWB (Aaron Wan-Bissaka, red.) er latterligt god til at forsvare én-mod-én.

– Han er formentlig den bedste i verden uden sammenligning. Der er så mange kantspillere, som løber tør for idéer når de står direkte overfor ham, skrev James Maddison i sit tweet.

Mål og Highlights: Se Manchester United sparke sig i FA Cup-finalen efter straffesparkssejr over Brighton

Måltavlen på Wembley viste også 0-0 efter den forlængede spilletid, og de to mandskaber måtte derfor afgøre semifinalen i straffesparkskonkurrence.

Her endte Manchester United med at trække sig sejrrigt ud af opgøret, da Brightons Solly March brændte sit holds syvende spark, mens Manchester Uniteds Victor Lindelöf efterfølgende var sikker på sit spark.

Manchester United kan nu se frem til en finale i FA Cup mod Manchester City den 3. juni.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P