Medie: Endnu en United-stjerne muligvis færdig for sæsonen
Manchester United må undvære Donny van de Beek og Lisandro Martinez resten af sæsonen grundet skader. Nu kan en ny profil måske tilføjes til listen.
De seneste uger har været svære for Manchester United.
Man har mistet Lisandro Martinez i forsvaret, da han i første opgør mod Sevilla blev båret af banen, efter han brækkede mellemfodsknoglen.
Ugen efter røg man ud til netop Sevilla i Europa League, efter en skrækpræstation i det spanske. Nu er der muligvis mere dårlig nyt på vej til den engelske klub.
Raphael Varane blev udskiftet i pausen af første opgør mod Sevilla. Siden har man ikke hørt meget til ham, men han har ikke været i kamp for United efterfølgende.
Det er der muligvis en rigtig god grund til, da scanninger angiveligt skulle have vist, at han er ude de næste seks uger. Det skriver The Mirror.
Hvis det er sandt, vil det betyde, at den franske midtstopper vil gå glip af Uniteds sidste otte kampe i Premier League. Det vil også betyde, at Erik ten Hag skal hænge sin hat på, at Harry Maguire og Victor Lindelöf kan løfte arven i midterforsvaret.
Noget, de ikke gav for høje forhåbninger om, efter opgøret i Sevilla.
Mål og Highlights: Manchester City er klar til FA Cup-finalen efter Mahrez-show mod Sheffield UnitedDog håber Manchester Uniteds lægestab eftersigende på, at Varane kan være tilbage til en eventuel FA Cup-finale, hvor bysbørnene fra Manchester City vil vente.
Om De Røde Djævle går hele vejen til FA Cup-finalen må dog stå sin prøve søndag eftermiddag, når holdet skal op imod Brighton i semifinalen på Wembley.