FC Barcelona tilbage på sejrskurs med smal sejr mod Atletico Madrid
Efter to kampe i træk med resultatet 0-0, kom Barca tilbage til vante dyder, da de slog Atletico Madrid med 1-0.
FC Barcelona har længe været på sikker kurs mod det spanske mesterskab.
Der er dog kommet lidt grus i maskineriet de seneste to kampe, hvor det kun er blevet til to gange 0-0 mod henholdsvis Getafe og Girona.
Derfor var det vigtigt for klubben, og ikke mindst selvforståelsen, at de fik et godt resultat mod Atletico Madrid i dagen topopgør på Camp Nou i Barcelona.
Kampen startede med et overtag til Barca, der dog ikke udmøntende sig i mål til hjemmeholdet. Atletico begyndte at bide mere og mere fra sig som halvlegen skred frem, men de kunne heller ikke finde vejen til netmaskerne på trods af flere fine mulihgeder.
Kort før pausen kom kampens første, og eneste mål, da Ferran Torres kom først over en løs bold i feltet og sparkede den ind bag Jan Oblak.
I løbet af anden halvleg havde begge hold flere gode tilbud, men uskarphed og godt målmandsspil, specielt af Marc-André ter Stegen, gjorde at resultatet forblev 1-0.
Til sidst i kampen, appellerede Atletico Madrid for et straffespark, da Sergio Busquets havde arm på bolden i eget felt, men dommeren fandt det ikke ulovligt, og afviste tilnærmelserne.
Dermed holder Barca fast i deres 11 points forspring ned til Real Madrid, og ligner altså en sikker vinder af LaLiga.