Bundesligaen

Robert Skov om dansk holdkammerat: Har kvalitet til at spille i alle ligaer

I vinter fik Hoffenheim tilgang af Kasper Dolberg. Nu fortæller Robert Skov, der var i klubben inden, at han er meget imponeret af Dolbergs evner.

Robert Skov, Hoffenheim, Bundesligaen
Robert Skov under fodboldlandsholdets træning før afrejse til Nations League-kampen i Paris, i Helsingør tirsdag den 31. maj 2022. (foto: Keld Navntoft/Ritzau Scanpix)

Kasper Dolbergs succes har de seneste sæsoner været begrænset i de forskellige klubber han har repræsenteret.

Det har heller ikke været anderledes i Hoffenheim, efter han skiftede på en lejekontrakt til den tyske klub i januar.

Her er det hidtil blevet til 10 kampe i alle turneringer, men desværre blot med et enkelt mål til følge. Alligevel ser holdkammeraten Robert Skov en masse positivt i, at have en spiller som Dolberg i truppen.

Direkte adspurgt om han synes, at den blonde angriber passer ind i tysk fodbold, svarer han:

– Det synes jeg bestemt. Kasper har kvalitet til at spille alle steder. Han er enormt dygtig, og har nogle kvaliteter som 9’er, der er efterspurgt overalt.

– Nogle gange som spiller, så handler det også om at komme ind i en rytme. At få spillet og få kamp efter kamp, og så kommer tingene også.

– Som spiller kan Kasper (Dolberg, red.) spille overalt. Han har enorme kvaliteter, og det er bare et spørgsmål om tid, fortæller Robert Skov i et interview med Viaplay.

Se hele interviewet øverst i artiklen.

Følg Campo på Facebook

Kasper Dolberg og Robert Skov har sammen med resten af Hoffenheim-holdet mulighed for at få en vigtig sejr, og skabe afstand til stregen, når de lørdag møder FC Köln på hjemmebane.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P